Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Kane kan blive Premier Leagues bedste

12.10.2015 Kl. 14:04
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Harry Kane har ikke haft den bedste start på denne sæson, hvor han har haft problemer med at leve op til den gode form fra sidste sæson. Den 22-årige englænder har blot nettet én gang i Premier League og det har fået mange til at tvivle på hans evner som topangriber. 

Kanes belgiske holdkammerat Jan Vertonghen er dog ikke et sekund i tvivl om, at Kane er en topangriber af kaliber og at han vil lukke munden på kritikerne. 

– Alle øjne hviler på ham, når man møder Tottenham. Vi forsøger alle at hjælpe ham med at score det samme antal – eller måske endda flere mål end i sidste sæson, siger Vertonghen til The Mirror og fastslår: 

– Jeg er overbevist om, at han bliver en af de bedste spillere i Premier League en dag – måske den allerbedste. Harry er der altid og han vil altid score mål, lyder det fra forsvarsspilleren.

For både klub – og landshold har Harry Kane i alt scoret tre gange i 14 kampe indtil videre i denne sæson.

Annonce