Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kane: Jeg er ikke for følsom!

Af Marc Stig Christensen
24.05.2018 Kl. 13:08
Harry Kane mener ikke, at han er for følsom til at være engelsk landsholdsanfører. Han mener derimod, at presset gør ham bedre.

Det kom for nyligt frem, at Harry Kane skal være anfører for England til den forestående VM-slutrunden, og det har fået folk til at kritisere Gareth Southgates beslutning, da mange mener, at det burde være en forsvarsspiller.

Harry Kane er ydermere blevet beskyldt for at være for følsom til jobbet, hvilket nok kommer af epiosden i april, hvor han blev gjort grin med efter Stoke-scoringen, og hvor han derefter kun var en skygge af sig selv i en række kampe. Kane mener dog ikke, at der er noget om snakken.

– Jeg er overhovedet ikke for følsom!

– Jeg tror bare, det driver mig og gør mig bedre, hvis det overhovedet har en indflydelse. Jeg er en spiller, der har skulle bevise sig og gøre folks mening til skamme hele min karriere for at nå mit nuværende niveau. Både med mine lejeophold, og da jeg voksede op og forsøgte at bryde igennem i Tottenham. 

– Så det gør mig bare bedre – det giver mig en lyst til at bevise for folk, at de ikke har ret. Det får mig til at arbejde endnu hårdere. Så ja, hvis hvis der kommer pres på under VM-slutrunden, er jeg sikker på, at jeg vil håndtere det ved at arbejde endnu hårdere, end jeg gjorde i forvejen, har Harry Kane fortalt ifølge The Independent.

Harry Kane har i 23 landskampe scoret 12 mål. 

Annonce