Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kanchelskis: Sánchez er i fare for at ende som Torres

08.03.2019 Kl. 15:09
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Alexis Sánchez har ikke indfriet de forventninger, der var til ham, da han skiftede til Manchester United for lidt over et år siden. Chileneren er en af de få spillere, som ikke har fået en opblomstring under Ole Gunnar Solskjærs ledelse, og nu er han ramt af en skade, der kan holde ham ude resten af sæsonen.

Rygterne er allerede begyndt at svirre om, at Alexis Sánchez har gang i sin sidste sæson som Manchester United-spiller, og kantspillerens karriere bliver nu sammenlignet med Fernando Torres’ af Andrei Kanchelskis.

– Sánchez er i fare for at slutte sin karriere på samme måde, som Torres gjorde i Chelsea. Torres var stjernen i Atlético Madrid og Liverpool, men han huskes nu for den svære tid, han havde i Chelsea, fortæller den tidligere Manchester United-spiller til bwin.

Andrei Kanchelskis mener endvidere, at Alexis Sánchez bør forsøge at vende tilbage til La Liga, og især én klub bliver anbefalet.

– Jeg kan ikke se ham skifte til en anden Premier League-klub, og jeg synes, at han skal skifte tilbage til La Liga. Jeg kan se Sánchez skifte til en klub som Atlético Madrid, da der i øjeblikket er mange problemer i Real Madrid, og fordi han ikke vil tilbage til Barcelona. Han vil sandsynligvis skulle gå ned i løn, men det er for hans karrieres bedste, siger han.

Annonce