Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kan slå transferrekord: Newcastle vil hente AFCON-stjerne

13.01.2024 Kl. 21:52
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

En tidligere FC Midtjylland-spiller er for tiden genstand for stor transferspekulation. Nu sættes han i forbindelse med Newcastle.

Det drejer sig om Ousmane Diomande, der i vinteren 2023 skiftede fra den jyske hede til den portugisiske hovedstad, hvor Sporting blev hans arbejdsgiver.

Her har han gjort det så godt, at et skifte til Premier League synes meget sandsynligt.

Og Newcastle er begyndt at optrappe jagten på forsvarsspilleren, skriver Daily Mirror nu.

Derfor har klubben besluttet sig for at sende talentspejdere af sted til Africa Cup of Nations, hvor Diomande første gang vil være i aktion netop nu, hvor værterne fra Elfenbenskysten tager imod Guinea-Bissau. I skrivende stund er stillingen 1-0 til Elfenbenskysten.

Newcastle er muligvis nødt til at slå klubbens egen transferrekord for at få et skifte til at ske, lyder det.

I øjeblikket lyder den på 503 millioner kroner, og den blev sat, da svenske Alexander Isak i sommeren 2022 skiftede fra Real Sociedad.

Diomande har en markedsværdi på 608 millioner kroner, men det ventes, at Newcastle vil byde en smule under det.

Den saudiejede klub er under skarp bevågning, da den for nylig udkom med et skidt regnskab for sæsonen 2022/23.

Topklubberne i Premier League skal træde varsomt rent økonomisk, efter at Everton tidligere på sæsonen blev frataget 10 point.

Newcastles sportsdirektør, Dan Ashworth, har for nylig udtalt, at han er klar til at sælge, før han kan købe, og det kan eksempelvis gå ud over Bruno Guimarães.

– På et tidspunkt er du nødt til at handle. En af tingene med Financial Fair Play er, at man skal sælge på et tidspunkt, vi er nødt til at være i stand til at generere penge for at geninvestere dem og så starte forfra, sagde Ashworth.

Følg transfervinduet i januar i vores Transfer Live.

Annonce