Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kan slå transferrekord: Liverpool skal hæve sit bud med 37 mio.

29.07.2024 Kl. 15:48
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool holder angiveligt stille øje med situationen omkring Baris Alper Yilmaz fra Galatasaray.

Den tyrkiske landsholdsspiller er blevet kædet sammen med et hav af klubber i Premier League, heriblandt også The Reds, som følge af hans præstationer for sit landshold ved sommerens EM-slutrunde i Tyskland.

Læs også: Liverpool har afvist endnu et bud

Fotomac skriver mandag, at Liverpool er klar til at afgive et formelt bud på højrekanten.

Et bud på 223 millioner kroner bliver efter sigende forberedt, men det er sandsynligvis ikke nok til at lande en aftale, lyder det videre.

I stedet skriver mediet, at et bud på 261 millioner kroner formentlig vil være nok, og det vil samtidig være lig med en tyrkisk transferrekord.

Alper Yilmaz startede inde i 28 Süper Lig-kampe i den forgangne sæson, hvor han scorede syv mål.

Ved sommerens EM-slutrunde spillede Yilmaz 90 minutter i fem kampe uden dog at finde vej til nettet. I 20 A-landskampe for Tyrkiet er det blot blevet til to mål.

Ligeledes er det heller ikke blevet til mål i nogle af de 19 kampe, han har spillet for Galatasaray i både Champions League og Europa League.

Læs også: Rabiot afviser Premier League-gigant

Den tyrkiske offensivspiller har kontrakt med Galatasaray frem til udgangen af juni 2027.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce