Kan skifte inden næste uge: Liverpool øger buddet
Perr Schuurs har fortalt sine holdkammerater i Torino, at han kan forlade klubben inden næste uge.
Det skriver Tuttosport.
Et bud på 223 millioner kroner blev afvist i sidste uge, og Liverpool er sidenhen vendt tilbage med et forbedret bud.
Det opfylder dog fortsat ikke Torinos priskrav på små 300 millioner kroner, lyder det.
Den hollandske forsvarsspiller har netop påbegyndt forberedelserne frem mod den kommende sæson med Torino.
Foruden Liverpool, meldes adskillige andre Premier League-klubber også interesseret i Schuurs.
Tuttosport mener at vide, at den 23-årige hollænder har fortalt sine holdkammerater, at det ikke er sikkert, man får ham at se, når Torino i næste uge rejser på træningslejr i Pinzolo.
Liverpool-manager Jürgen Klopp har længe været en beundrer af spilleren, der selv ønsker et skifte til Anfield, skriver den italienske avis.
De italienske mestre fra Napoli har også afgivet et bud på Schuurs, men det er prompte blevet afvist, fordi det kun lød på 186 millioner kroner i grundsum med yderligere 22 millioner kroner i form af bonusser.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Chelseas nye signing imponerer alle til træning
2. Vanvittigt: Premier League-spiller sigtes for 375 regelbrud
3. Romano: Syvende sommersigning er i hus for Chelsea
4. 1,6 milliarder i alt: Saudisk klub går all in på City-stjerne