Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kan skifte før fredag: Deeney kan være på vej tilbage til Premier League

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
12.10.2020 Kl. 14:00
Vi har ikke nødvendigvis set det sidste til Troy Deeney i Premier League.

Vi har ikke nødvendigvis set det sidste til Troy Deeney i Premier League, for Watford-angriberen kan vende tilbage til den bedste engelske række – denne gang for West Brom.

Talksport-journalisten Alex Crook fortæller nemlig, at den garvede Hornets-angriber er en Plan B for Slaven Bilics mandskab, skulle West Brom være ude af stand til at hente Karlan Grant fra Huddersfield.

– Troy Deeney er med garanti på West Broms transferliste. Deres førsteprioritet er Karlan Grant, men Huddersfield gør det svært lige nu. Sker det skifte ikke, forventer jeg, at Deeney rykker i stedet, fortæller Crook til Talksport.

Det kan måske blive en win-win situation både for Deeney og Watford. Spilleren ønsker at fortsætte sin karriere på øverste niveau, mens Watford skulle være ivrige efter at skære i sine lønomkostninger.

 

Annonce