Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kan ske snart: William Osula til storklub?

Af Alexander Walther Petersen
27.08.2025 Kl. 07:05

Den danske angriber William Osula ser ikke ud til at fortsætte i Newcastle.

Selvom Callum Wilson er færdig i klubben fra det nordlige England, mens Alexander Isak er i fuld gang med at strejke, så tegner fremtiden sig ikke specielt lys for den 22-årige spydspids.

William Osula er en af de få offensive muligheder for Eddie Howe, selvom han indtil videre er blevet fravalgt til fordel for Anthony Gordon.

Ifølge flere medier har angriberen ikke præstereret godt nok i pre-season, hvilket er en af årsagerne til den manglende tillid fra Newcastle-bossen.

Derfor kan et sommerskifte nu være på trapperne. Det meddeler den tyske transferjournalist Florian Plettenberg fra Sky Sport.

Florian Plettenberg understreger (via Football Insider), at interessen kommer fra Bundesligaen, hvor Erik ten Hags Leverkusen har den danske U21-landsholdsspiller på radaren.

Osula har kontrakt med Newcastle frem til 2029, men med udsigten til begrænset spilletid kan et skifte nu være under opsejling.

Det tyder på et potentielt salg, og Plettenberg antyder, at der kan ske en del i de kommende dage.

The Magpies møder Liverpool i aftenens Premier League-kamp på St. James’ Park klokken 21.00.

Nu er det kommet frem, at en ny stjerne har sagt ‘ja’ til at skifte til Arsenal denne sommer.

Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce