Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kan koste op mod £70 mio: Everton vil beholde lejesvende

30.03.2019 Kl. 10:54
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Everton er godt i gang med at planlægge, hvordan truppen skal se ud i næste sæson, og ifølge The Guardian håber de på, at Kurt Zouma og Andre Gomes fortsætter i klubben. 

De to spillere er lejet i henholdsvis Chelsea og FC Barcelona, men the Toffes vil meget gerne gøre deres aftaler permanente, og direktør Marcel Brands har allerede fortalt spillerne om klubbens intentioner. 

Det bliver dog ikke nogen billig fornøjelse, da hverken Chelsea eller FC Barcelona vil sælge for småpenge. The Guardian melder, at den samlede pris for de to spillere kan komme op på £70 mio. 

Det skræmmer dog ikke Everton, der gør klar til endnu en travl sommer, hvor Henry Onyekuru og Nikola Vlasic, der begge er udlejet, forventes at blive en del af truppen.  

Hverken Zouma eller Gomes har udsigt til fast spilletid i Chelsea og FC Barcelona, og et skifte virker dermed ikke helt usandsynligt. 

Zouma har fået 25 kampe i Premier League, mens Gomes står noteret for 23. 

Annonce