Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kan finansiere tre signings - Campbell anbefaler Arsenal-farvel til Luiz

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
11.02.2021 Kl. 10:54
Kevin Campbell mener, det giver god mening for The Gunners at sige "bye-bye" til David Luiz.

Siger Arsenal farvel til David Luiz efter denne sæson, burde det kunne skabe plads i lønbudgettet til, at klubben kan signe to-tre nye spillere, mener klubbens tidligere angriber Kevin Campbell.

Luiz, der har haft 19 optrædener i Arsenal-trøjen i denne sæson, har nu under et halvt år tilbage på sin nuværende kontrakt, og Campbell føler, klubben kan bruge sine penge fornuftigere end på en forlængelse af den 33-årige veteran.

– Der er en mulighed, de bør kigge på til sommer. De kan måske bringe to eller tre spillere ind, hvis de får Luiz fjernet fra lønomkostningerne. Han tjener uden tvivl en god skilling. Jeg er sikker på, det er noget, klubben kigger på, siger Campbell til Football Insider.

Han kan godt se en fidus i at have en erfaren herre som Luiz på holdet, men der står andre profiler klar til at træde i hans sted, mener Campbell.

– Til sommer vil Gabriel have haft en sæson for klubben, Holding har endnu et år på bagen, og Saliba kommer tilbage fra Nice. Det er op til Arteta og Edu at beslutte, hvilken vej de vil gå nu, siger Campbell.

 

Annonce