Kan det passe? De Bruyne med overraskende melding
Rygterne har i den grad floreret.
Kevin de Bruyne har af flere omgange været meldt på vej væk fra Manchester City – og her har særligt et rygte om, at belgieren skulle være på vej til at skifte til Saudi-Arabien været særligt vedholdende.
Men nu kommer hovedpersonen selv på banen i kølvandet på transfervinduets lukning i England.
Det sker i et interview med BBC.
– Jeg har ikke talt med nogen, for at være helt ærlig.
– Der har været en masse larm og nyheder. Jeg sagde i sommer, at jeg forventede en stille sommer, og det er, hvad der er sket. Jeg har været på fire ugers ferie, og kom så tilbage og startede træningen. Det var det. Intet at fortælle, siger de Bruyne.
Dermed lukker den belgiske kreatør godt og grundigt ned for snakken om et skifte til Saudi-Arabien – i hvert fald for nu.
Kevin de Bruynes kontrakt med Manchester City udløber i sommeren 2025.
Belgieren er startet på banen i alle tre Premier League-kampe i denne sæson. Han kom desuden på tavlen i Manchester Citys 4-1-sejr over oprykkerne fra Ipswich.



















