Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kan blive i Premier League: Leicester interesseret i overskydende Chelsea-spiller

Af Asbjørn Sigsgaard
17.04.2021 Kl. 14:52
Tammy Abraham har langt til førsteholdet i Chelsea, og nu skulle Leicester efter sigende være klar med et bud, hvis The Chelsea vil sælge denne sommer

Som vi kunne fortælle tidligere på dagen så er 23-årige Tammy Abraham udeladt af lørdagens FA Cup-semifinale mod Manchester City, og det ser mere og mere ud til, at angriberen måske skal finde sig nye græsgange efter denne sæson. 

Og hvis Chelsea beslutter sig for at sælge englænderen, så kommer de efter alt at dømme ikke til at mangle interesserede bejlere. 

Ifølge transfereksperten Fabrizio Romano behøver The Blues endda ikke kigge meget længere end til den top fire, som de for tiden prøver at sikre sig en plads i. 

Han fortæller nemlig, at Leicester City har Abraham på ønskelisten og er klar til at byde denne sommer, hvis Chelsea er åbne over for en mulig handel. Hos The Foxes har Jamie Vardy ikke scoret lige så mange mål som vanligt i de seneste måneder, mens Kelechi Iheanacho har ramt bedre form. 

Tammy Abraham har scoret 12 mål i 30 kampe på tværs af alle turneringer i denne sæson. 

 

Annonce