Kamp udskudt: Endnu en klub kan blive smidt ud af FA Cuppen
Inden længe venter tredje runde af FA Cuppen.
Derfor finder der en lodtrækning sted på søndag.
Tredje runde er samtidig runden, hvor Premier League-klubberne træder ind i turneringen.
Klubberne i Englands bedste række venter derfor lige nu i spænding på, hvem de kan møde i tredje runde af den historiske pokalturnering.
Men noget tyder på, at det også søndag er uvist, om Forest Green Rovers eller Blackpool FC træder ind i tredje runde.
Førstnævnte klub undersøges nemlig for at have gjort brug af en uregistreret spiller i forbindelse med første runde af FA Cuppen, hvor klubben gik videre mod Scarborough.
Det skriver Det Engelske Fodboldforbund, FA, på sin hjemmeside fredag aften.
Straffen kan meget vel blive, at Forest Green Rovers ekskluderes fra pokalturneringen.
Det er altså en fejl, der kan koste klubben fra League Two dyrt, idet et potentielt opgør mod Manchester United eller Liverpool kan ryge i vasken.
Opgøret skulle have været spillet lørdag, men det udskydes nu på ubestemt tid og med relativ kort varsel.
Tidligere på måneden smed FA en klub ud af den historiske pokalturnering. Læs mere her.