Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kamp om Wolves-angriber Matheus Cunha

Af Emil Plovgaard
04.02.2025 Kl. 02:27

Sponsoreret indhold

Det meldes, at Cunha presser på for at forlade Wolves, og blandt andet Arsenal og Nottingham Forest har nu kastet deres øjne på den brasilianske angriber. Den 24-årige spiller har imponeret i denne sæson indtil videre med 10 mål og 4 assists, og det tiltrækker altså opmærksomhed. 

Pres på at nå transfervinduet

Premier League 2024/2025 er i fuld gang, og spændingen omkring transfervinduet er på sit højeste lige før lukketid. Mens fans ivrigt venter på nyheder om potentielle signings – hvor nogle finder underholdning i at spill online i ventetiden – er der også stigende fokus på de største transferhistorier.

En af disse historier er Arsenals intensiverede interesse i Cunha, netop som januars transfervindue nærmer sig sin afslutning. Gunners har længe haft den brasilianske angriber på deres radar, og det kunne se ud til, at de er klar til at gøre alvor af deres interesse. Cunhas profil som en dynamisk 24-årig angriber passer perfekt ind i Arsenals transferstrategi, og klubben har tidligere vist interesse i Cunha efter Bukayo Sakas skade. Arsenals manager, Mikel Arteta, ser Cunha som en potentiel nøglespiller til at dække for Saka, men også Nico Williams er blevet udpeget som en stærk kandidat her. 

Wolves ikke klar til at slippe Cunha

Wolves, på den anden side, er ikke villige til at lade deres topscorer gå uden kamp. Det rygtes, at Wolves vil høre bud på mellem 85 og 90 millioner pund, før de overhovedet vil overveje at ændre holdning.Men der er også tegn på uenighed mellem Cunha og særligt manager Vitor Pereira, som offentligt har kritiseret Cunhas frustration over det nylige 3-1 nederlag til Chelsea.
– Jeg kan ikke lide denne kropsholdning. Jeg ønsker en kaptajn, der prøver at hjælpe holdet – løber, lider og kæmper sammen. Dette er noget, jeg kan forstå. Næste gang vil jeg ikke forstå det, lød det blandt andet fra Pereira. 

Trods de seneste kontroverser er Cunha stadig bundet til Wolves indtil sommeren 2027. Der har dog været forhandlinger om en kontraktforlængelse, men de ser ud til at være stødt på forhindringer, hvpr begge parter tilsyneladende trækker tiden. Så selvom Cunha fortsat er Wolves-spiller på papiret, er hans langsigtede fremtid i klubben langt fra sikker.

Flere klubber viser interesse

Arsenal er ikke alene om deres interesse for Cunha. Også Manchester United, Chelsea og Tottenham rygtes at være interesseret i den brasilianske angriber. Manchester City ser dog muligvis ud til at have trukket sig ud af ræset, efter for nylig at have sikret sig Omar Marmoush. 

Nottingham Forest er også trådt ind i kampen om Cunha og har gjort ham til deres topprioritet i dette transfervindue. Manager Nuno Espírito Santos ambitioner for klubben har tydeligvis skærpet deres appetit på topspillere. Forest ligger i øjeblikket på en imponerende tredjeplads i Premier League med 44 point, på niveau med Arsenal, og kun seks point bag Liverpool.  

Selvom deres interesse for Cunha for nogle ses som lige lovlig ambitiøs, særligt for en klub der for blot tre år siden kæmpede i Championship, har Santos’ ledelse sat gang i en bemærkelsesværdig forvandling med 13 sejre indtil videre. 

Mens klubber som Arsenal og Nottingham Forest positionerer sig, og Cunha selv presser på for et skifte, vil de kommende dage være afgørende. Uanset udfaldet lover denne transfersaga at være spændende, med potentiale til at påvirke både toppen og bunden af Premier League-tabellen. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce