Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kamp om underskriften: Real Madrid vil gafle United-komet

Af Emil Plovgaard
08.12.2022 Kl. 16:11
Real Madrid har udset sig et af Manchester Uniteds store talenter.

Real Madrid viser angiveligt interesse for Manchester Uniteds 18-årige offensivspiller Alejandro Garnacho.

Det skriver det spanske medie Relevo.

Real Madrid er også på udkig efter den brasilianske vidunderdreng 16-årige Endrick, der for tiden spiller hos den brasilianske mesterklub Palmeiras.

Det er en klar del af Real-præsident Florentino Perez' strategi at bringe unge spillere til klubben, som om føje år vil være til stede på den helt store scene i form af en VM-slutrunde, lyder det.

Garnacho har argentinsk statsborgerskab, men han blev født i den spanske hovedstad, Madrid.

Som ungdomsspiller spillede han for Atlético Madrid, indtil han takkede ja til et tilbud fra Manchester United.

Manchester United har selvsagt store forventninger til Garnacho, og derfor ønsker De Røde Djævle naturligvis ikke at miste den unge spiller på nuværende tidspunkt.

Han har budt sig til på førsteholdet i løbet af efteråret, hvor han blandt andet scorede et afgørende mål i tillægstiden mod Fulham umiddelbart inden VM-slutrunden.

Derfor forhandler United – ifølge Relevo – om en ny kontrakt med Garnacho, idet hans nuværende aftale udløber i sommeren 2023.

KONKURRENCE – Vind en lækker højtaler fra Bang & Olufsen:

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af PLBOLD.DK (@plbold)

Annonce