Kamp mod tiden: Haaland tvivlsom til Liverpool-opgør | PLBOLD.DK
AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrentfordBrighton & Hove AlbionChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNottingham ForestSouthamptonTottenham HotspurWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
24:03:2023 09:37
Kamp mod tiden: Haaland tvivlsom til Liverpool-opgør

Erling Haaland er tvivlsom til næste Premier League-kamp mod Liverpool.


Erling Haaland har været brandvarm for Manchester City i denne sæson, hvor det er blevet til 42 sæsonscoringer - og i de seneste to kampe har han nettet otte gange.

Manchester City møder Liverpool næste gang, men det er ikke sikkert, at den norske angriber kommer i aktion.

Erling Haaland pådrog sig en skade i sidste kamp mod Burnley, og det er også årsagen til, at han har trukket sig fra den norske landsholdslejr under EM-kvalifikationskampene.

LÆS OGSÅ: Disse to storklubber holder øje med Højlund

Angriberens far, Alfie Haaland, har nu givet en opdatering på sønnens skadessituation.

- Manchester City har et samarbejde med et hospital i Barcelona, og derfor har han været der for tjek og behandlinger. Nu har han været i Marbella i et par dage sammen med fysioterapeuten fra klubben, siger Alfie Haaland ifølge The Times.

- Jeg er ikke læge, men man kan ikke bare gå to uger uden træning og gå direkte i kamp. Der skal være en fremgang. De kan tage en chance, men hvis han ikke får ordenlig træning med holdet, så spiller han ikke.

LÆS OGSÅ: Barcelona kan blive udelukket fra Champions League

- Det handler om, hvordan han klarer behandlingen i de kommende dage. Han har brug for en del behandling, lyder det fra Alfie Haaland.

Kampen mellem Manchester City og Liverpool spilles den 1. april klokken 13.30.

LÆS OGSÅ: Ingen VAR-kendelser: Sådan ville PL-tabellen se ud


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED
ANNONCE