Kalou afviste januar-bud fra Arsenal
Arsenal forsøgte ihærdigt at tilknytte sig en angriber i januarvinduet som backup til franske Olivier Giroud, men det lykkedes aldrig. Dog lejede man svenske Kim Kallström fra Spartak Moskva, som stadig har sin debut til gode for The Gunners.
Nu afslører den tidligere Chelsea angriber, Salomon Kalou, at han kunne have skiftet til Arsenal, som han fik et tilbud fra i 11. time for resten af sæsonen.
– Et muligt skifte? Ja, til Arsenal. Det kunne være sket som en sidste minuts lejeaftale, fortæller Kalou til L'Equipe.
Men Kalou foretrak at blive i Lille for at vinde den franske ligacup samt at forberede sig på VM-slutrunden.
– Men jeg ville slutte som nummer tre, forberede mig på VM og tage på Stade de France for at spille cupfinalen, slutter Kalou.
Ivorianeren forlader franske Lille til sommer og har udtrykt sin interesse i at vende tilbage til Premier League til sommer.