Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kaldte ham overvægtig: Nu siger Guardiola undskyld

20.02.2024 Kl. 08:19
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Pep Guardiola siger nu undskyld til Kalvin Phillips, som han kaldte overvægtig efter den seneste VM-slutrunde.

Derudover fortæller Manchester Citys manager også, at han fortryder sine kommentarer.

I et interview tidligere på måneden erkendte Phillips, at det havde tæret hårdt på selvtilliden, at Guardiola gik hårdt til ham og samtidig åbnede en dør på klem til, at han kunne blive mobbet af Citys egne tilhængere.

I sidste måned skiftede Phillips til West Ham på en lejeaftale, der kan blive permanent til sommer.

– Ja, jeg er ked af det, siger Guardiola om kommentarerne.

– Én gang i otte år er ikke dårligt. Men jeg er så ked af det. Jeg vil gerne undskylde overfor ham. Jeg undskylder. Jeg er så ked af det.

– Vi talte om det. Ja, før kampen. Jeg talte med ham. Før jeg siger noget her (til medierne, red.) taler jeg først med spillerne, siger Guardiola ifølge The Telegraph.

Phillips fortalte, at kommentarerne havde haft indflydelse på både ham og hans familie.

– Efter VM-slutrunden var formentlig den værste periode, da Pep gik ud og sagde, at jeg var overvægtig.

– Det havde han ret til at gøre, men der er forskellige måder at gribe det an. Jeg var ikke uenig med ham, men det tog et hårdt slag til min selvtillid og hvordan jeg følte mig værdsat hos City. Og min familie var heller ikke glad for det. Slet ikke min mor.

– Jeg var formentlig halvandet kilo over mit mål. Jeg tror, at Pep var frustreret, at jeg ikke kom tidligt til træning, men det var bare miskommunikation mellem folkene, som arbejdede hos City og mig selv, fortalte Phillips i et interview tidligere på måneden.

Læs de seneste nyheder fra Premier League her.

Annonce