Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kalder FCK for Cirkus Benneweis

Af Morten Jørgensen
10.11.2025 Kl. 10:45

FCK har store, store udfordringer lige for tiden, og det kom senest til udtryk i søndagens Superliga-kamp mod Vejle Boldklub. 

Bundproppen tog en særdeles overraskende sejr på 2-0 i Nørreskoven, og det fik TV 2-ekspert Lars Jacobsen til at kritisere tilstanden i den danske mesterklub. 

– Det er ren Cirkus Benneweis, hvad der foregår med FCK i øjeblikket, sagde han søndag aften i Totalfodbold.

– De får travlt, det gør de. Det er både med at få hentet point, og de skal være glade, hvis de stadig er i spil (til mesterskabet, red.), når de kommer til transfervinduet, og så skal der ske noget. Det bliver de nødt til.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

FCK laver elementære fejl

Mod Vejle blev der igen lavet masser af fejl i defensiven, og det fik konsekvenser mod det jyske mandskab. 

Generelt har defensive fejl været et tema i denne sæson for FC København, som allerede halter langt efter FC Midtjylland i Superligaen. 

Samtidig ser det særdeles svært ud at avancere fra Champions League-ligafasen, som klubben ellers havde drømt om at gøre. 

Samtidig har klubbens sportsdirektør Sune Smith-Nielsen dog været ude at frede cheftræner Jacob Neestrup, som han kalder for en utrolig dygtig træner, der også kan håndtere den modvind, som klubben er i lige nu. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce