Kai Havertz med frisk sviner til Chelsea
Efter tre år hos Chelsea, hvor det blev til 32 mål i 139 optrædener og en triumf i Champions League-turneringen i 2021, blev Kai Havertz solgt til Arsenal.
Her har han etableret sig som en nøglespiller på det titeljagende mandskab under Mikel Artetas mandskab i det seneste halvandet år.
LÆS OGSÅ: Arsenal tæt på forlængelse
Havertz’ forhold til Chelsea led et stort knæk, da han valgte at juble i forbindelse med sin scoring i Arsenals 5-0-sejr over The Blues i april i år.
Derudover indrømmede han, at det at vinde Champions League ville betyde langt mere for ham, end det gjorde at vinde selvsamme turnering med Chelsea.
Også i november jublede Havertz, hvor han tilmed tyssede på Chelseas tilhængere, men scoringen blev siden underkendt for offside.
– Det er den bedste ting, jeg kunne have gjort, fortæller Kai Havertz til Sky Sports om sit skifte fra Chelsea til Arsenal.
– Jeg er så glad for alle, der hjalp mig hos min tid (hos Arsenal, red.). Vi er først lige begyndt, og jeg håber, jeg kan fortsætte med min gode form, at spille godt, vinde titler og hjælpe holdet med at vinde noget, lyder det videre fra den tyske offensivspiller.
Siden skiftet til Arsenal er det blevet til 23 scoringer og otte oplæg i 71 kampe.
LÆS OGSÅ: Osimhen i forhandlinger om sensationelt januarskifte
Chelsea har imidlertid ikke savnet Havertz så meget. Nicolas Jackson, der afløste Havertz som den primære angriber, har fundet vej til nettet 25 gange i 58 optrædener. Samtidig har han støtte fra holdkammeraten Christopher Nkunku, der har scoret 12 mål i denne sæson.
















