Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kæp i City-hjulet: Bayern melder sig ind i kampen om Cancelo

29.06.2019 Kl. 15:16
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I længere tid har diverse sportsmedier berettet om, at Manchester City og Juventus har forhandlet intenst om den portugisiske forsvarsspiller Cancelo.

En handel er endnu ikke blevet til noget, da Manchester City angiveligt ikke har imødekommet det krav på 60 millioner euro, som Juventus stiller for et salg af den 25-årige højre back.

Det vil Bayern München ifølge Calciomercato.com nu udnytte.

Den tyske topklub skulle ifølge mediet være klar til at overhale Manchester CIty indenom og opnå enighed med Juventus om et køb af Cancelo.

Manchester City har blandt andet forsøgt at skrue købsprisen på Cancelo ned ved også at tilbyde Danilo i bytte som led i handlen, men Juventus har ingen intentioner om at overtage den brasilienske back.

Til gengæld skulle Bayern München være klar med en stor pose penge, idet den tyske klub er godt i gang med at revitalisere deres forsvarskæde.

Cancelo har egentlig ikke ønsket et skifte væk fra Juventus, men den nye Juventus-træner Maurizio Sarri har angiveligt ingen planer om at bruge den portugisiske back på sit hold.

Annonce