Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kæmpe udrensning: Seks stjerner skal væk fra Manchester United

Af Emil Plovgaard
27.05.2025 Kl. 12:16

Manchester United står over for en afgørende sommer efter en katastrofal sæson, hvor klubben endte helt nede på 15.-pladsen i Premier League. Nu lyder der krav om et stort oprydningsarbejde.

Tidligere Premier League-angriber Chris Sutton mener, at seks spillere skal sælges for at give plads til nye profiler, der kan løfte holdet. 

Blandt dem er den hollandske forsvarskrumtap Matthijs de Ligt, Luke Shaw, Casemiro og danske Rasmus Højlund.

Manchester United kæmpede for at finde formen i løbet af sæsonen, men nåede alligevel Europa League-finalen, hvor Tottenham trak det længste strå. 

Klubben har flere store transfers på vej, blandt andet angriberen Matheus Cunha fra Wolves.

Sutton fortæller til Daily Mail via Metro, at flere af Uniteds profiler ikke har leveret, og at klubben derfor skal rydde op for at komme tilbage til toppen.

Chris Sutton: Disse skal væk fra Manchester United

  • Matthijs de Ligt: – Jeg ville vælge ham fra før Maguire. Han leverer ikke det, der kræves i forsvaret.
  • Luke Shaw: – For mange skader. Jeg kan godt lide ham, når han er fit, men det er tid til at sige farvel.
  • Casemiro: – Erfaringen er der, men benene holder ikke til niveauet mere.
  • Manuel Ugarte: – Ikke overbevist, og prisen er for høj.
  • Rasmus Højlund: – Han arbejder hårdt, men scorer ikke nok mål til Premier League.
  • Joshua Zirkzee: – Ikke en spiller, der kan løfte United til toppen.

Der er også spekulationer om, hvorvidt manager Ruben Amorim skal fortsætte, men både klubben og eksperter bakker op om ham, hvis han får de rette spillere.

I en tale til fansene erkendte Amorim den svære sæson, men lover, at “de gode dage kommer tilbage” til Old Trafford.

Derudover forlyder det, at Mads Hermansen til sommer kan lande et kæmpe skifte.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce