Kæmpe transfer nærmer sig: United forhandler hele weekenden
Manchester United arbejder intensivt på at hente Brentfords offensive stjerne Bryan Mbeumo – og nu ser det ud til at nærme sig.
Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano er der stadig aktive forhandlinger i gang mellem klubberne, og United håber at få grønt lys allerede i løbet af næste uge.
Bryan Mbeumo har imponeret stort i Premier League og scorede 20 mål i sidste sæson. Det har gjort ham til et varmt navn hos flere storklubber, men ifølge Romano har Mbeumo allerede truffet sit valg:
– Mbeumo ønsker at skifte til Manchester United og forhandler ikke med andre klubber.
Den 25-årige landsholdsspiller fra Cameroun har angiveligt givet klar besked til både sine rådgivere og Brentford: Old Trafford er eneste destination.
Det giver Manchester United et stærkt udgangspunkt i forhandlingerne, hvor klubben håber at lande aftalen i tide til, at Mbeumo kan deltage i størstedelen af sommerens træningskampe.
Efter handlen med Matheus Cunha er Bryan Mbeumo udset som den næste store profil, som Rúben Amorim vil tilføje offensiven. Og ifølge engelske medier stopper handlen ikke her; United jagter også en ny angriber, som næste led i sommerens transferplan, mens en ny målmand også kan blive hentet til, efter at André Onana lørdag pådrog sig en baglårsskade og derfor ventes ude i længere tid.
Derudover lyder det nu, at Hugo Ekitike meldes på vej til England i en vild handel – læs mere her.











