Kæmpe transfer: Arsenal henter endnu en stjerne
Storklubben Arsenal fortsætter med at hente nye spillere denne sommer, hvor der har været stor aktivitet på transfermarkedet.
🇪🇸 Martin Zubimendi
🇪🇸 Kepa Arrizabalaga
🇪🇸 Cristhian Mosquera
🇩🇰 Christian Nørgaard
🇸🇪 Viktor Gyökeres
🏴 Eberechi Eze
🏴 Noni Madueke
I alt er der brugt et godt stykke over to milliarder kroner på nye spillere denne sommer, og pengene er da også ved at slippe op.
Derfor har The Gunners også måtte lave en speciel handel for at sikre endnu en forstærkning til førsteholdet.
London-klubben har nemlig indgået en aftale med Bayer Leverkusen om at hente forsvarsspilleren Piero Hincapié. Det skriver The Athletic.
Der er tale om en etårig lejeaftale, hvor Arsenal har sikret sig en købsoption på 388 millioner kroner. Derudover har Bayer Leverkusen sikret sig en videresalgsklausul på 10 procent.
Betingelserne for en kontrakt med den 23-årige landsholdsspiller fra Ecuador er allerede kommet i hus.
Parterne er således enige om en femårig kontrakt, der vil træde i kraft næste sommer.
Henover weekenden vil han flyve til London for at gennemføre det obligatoriske lægetjek.
Han når dog ikke at komme i betragtning til den kommende Premier League-kamp mod Liverpool.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.


















