Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kæmpe stigning i smittetal: Hele 14 PL-spillere tester positiv for corona på en uge

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
19.08.2020 Kl. 12:02
The Telegraph skriver, at hele 14 Premier League-spillere har testet positiv for coronasmitte, siden klubbernes træning forud for næste sæson startede sidste uge.

Adskillige Premier League-klubber startede forberedelserne til næste sæson og deres pre-season sidste uge, men de mange hjemvendte spillere har betydet en stor stigning i antallet af smittetilfælde.

Således skriver The Telegraph, at hele 14 spillere eller trænere fordelt på 12 forskellige klubber er testet positive for coronavirus.

Det er et uhørt højt antal smittede, hvis man sammenligner med antallet af smittede spillere og trænere under Project Restart.

Da man genopstartede sæsonen og frem til sæsonafslutningen blev der løbende udført 35.0000 tests, men i alt blev kun 30 personer smittet i periode.

Vi ved, at et af de nye smittetilfælde stammer fra Liverpool FC-truppen, hvor en person med tilknytning til klubben blev testet positiv under deres træningslejr i Østrig.

 

Annonce