Kæmpe slag for Saints: Van Dijk ude to-tre måneder
Virgil van Dijk har døjet med en ankelskade siden opgøret mod Leicester den 22. januar og Southampton havde håbet på, at det var et mindre problem og at hollænderen ville blive klar til den efterfølgende kamp mod Liverpool.
Sådan gik det som bekendt ikke og skaden har vist sig at være langt værre end først antaget.
Claude Puel har nemlig bekræftet, at Virgil van Dijk må sidde ude de næste to-tre måneder.
Den hollandske midterforsvarer har været et bæst i Southamptons defensiv i den indeværende sæson og de flotte præstationer har betydet, at han bliver sat i forbindelse med et skifte væk fra St. Mary's.
Her har klubber som Liverpool og Manchester City været meldt interesseret.
Skaden betyder, at van Dijk kommer til at misse EFL Cup-finalen mod Manchester United.
Claude Puel says he expects #SaintsFC defender @VirgilvDijk to be out for around two to three months. pic.twitter.com/GAWBY1Flfa
— Southampton FC (@SouthamptonFC) 2. februar 2017