Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kæmpe skatteregning venter: Chelsea har over 800 millioner klar

23.09.2022 Kl. 15:35
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Overdragelsen af Chelsea fra Roman Abramovich til Todd Boehly kommer nu med en stor regning til The Blues.

The Telegraph kan i dag fortælle, at der ventes at lande en enorm skatteregning hos Chelsea i næste måned, da det fulde omfang af Roman Abramovich’ forpligtelser er blevet undersøgt til bunds.

Chelsea har dog været forberedt på netop dette, og derfor var Todd Boehly for flere måneder siden blevet bedt om at holde mere end 800 millioner kroner tilbage for kunne betale for eventuelle regninger, som salget ville medføre.

Salget af Chelsea gik så hurtigt, at det var ventet, at der ville komme en efterbetaling, og i et svar til The Telegraph siger en talsmand fra London-klubben følgende:

– Det er ikke usædvanligt i disse typer transaktioner, især handler gennemført inden for en fremskyndet tidsramme, at tilbageholde et beløb relateret til uforudsete forpligtelser, der måtte opstå fra transaktioner, der fandt sted før salget.

I artiklen fra den engelske avis bliver det samtidig pointeret, at Chelsea ikke brudt hverken Premier Leagues eller UEFAs regler på området.

Annonce