Kæmpe sag undervejs: Spillere truer FIFA og UEFA
Fra næste sæson kommer Champions League-formatet til at se anderledes ud, end vi kender det i dag.
I stedet for gruppespillet bliver det en stor liga med 36 klubber, hvor klubberne skal spille ti kampe og skal spille sig videre til knockoutfaserne. Læs mere om formatet her.
Et lignende format er blevet introduceret i Klub VM, som træder i kraft fra sommeren 2025.
De nye formater betyder, at storklubberne skal spilles endnu flere kampe, end de allerede gør i dag – og det har sat gang i en stor debat.
I længere tid har trænere og spillere givet udtryk for, at kampprogrammet er alt for hårdt og for tætpakket, som resulterer i mindre gode præstationer og ikke mindst mange skader til spillerne.
Nu truer professionelle fodboldspillere med at lægge sag an mod UEFA og FIFA. Det skriver Sky Sports.
Maheta Molang, som er direktøren for spillernes fagforening, Professional Footballers’ Association, fortæller nu, at spillerne er ved at få nok.
– Jeg føler, vi er nået til at punkt, hvor de er klar til at gå den juridiske vej og lave handlinger på banen for at løse det, fordi det er en trist situation.
– Jeg synes, det er et nederlag for fodbolden, når spillerne skal tage retfærdigheden i egne hænder, fordi de ikke føler sig beskyttet, siger Maheta Molang til Sky Sports.
Efter de nye formater er det blevet udregnet, at en spiller kan spille helt op til 86 kampe på en sæson.
Det er allerede sikkert, at Chelsea og Manchester City skal spille Klub VM i 2025, og allerede en måned efter turneringen står Premier League til at gå i gang.
Maheta Molang langer også ud efter UEFA og FIFA for at ødelægge fodbold og have fokus på at skabe flere indtægter i stedet for at tænke på spillernes velfærd.
– Det synes jeg, de gør (ødelægger fodbolden). Men jeg tror, at spillerne er klar til at tage stærk afstand.
– Jeg mener ikke, at myndighederne, som skal beskytte spillerne og beskytte spillene, gør det. De etablere flere turneringer og genererer flere indtægter til skade for spillerne, lyder det fra Maheta Molang.
Ifølge Sky Sports har Premier Leagues direktør, Richard Masters, skrevet en klage til FIFA for deres nye Klub VM-format.