AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrentfordBrighton & Hove AlbionChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNottingham ForestSouthamptonTottenham HotspurWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
04:12:2022 20:47
Kæmpe røveri: Derfor rejser Sterling hjem igen

Raheem Sterling er fløjet hjem til England grundet et røveri i sit hjem.


Opdatering: Politi bekræfter nu, at der ikke var nogen hjemme, da indbruddet fandt sted - Læs mere her.

Kort før Englands startopstilling til kampen mod Senegal blev offentliggjort, blev det oplyst, at Raheem Sterling ikke vil være tilgængelig til opgøret.

Det engelske fodboldforbund oplyste, at det er af familiære årsager, at han ikke er tilgængelig.

Gareth Southgate har efterfølgende meddelt, at Raheem Sterling rejser hjem til England for at håndtere situationen.

Nu beretter journalisten, Abka Fitz-Henley, at der er blevet begået et stort røveri hjemme i huset i London, hvor flere familiemedlemmer var til stede under røveriet.

- Bevæbnede røvere har brudt ind i Raheem Sterlings hus i London og udført et større røveri, siger kilder fra politiet. En stor mængde værdier er blevet stjålet fra huset, heriblandt smykker, skriver Abka Fitz-Henley på Twitter.

- Flere familiemedlemmer var efter sigende hjemme, da der blev brudt ind i huset. En større efterforskning er i gang af hændelsen, som har rystet den engelske spiller og familie.

Flere engelske medier melder nu også, at der var tale om et røveri, mens hans kæreste og små børn var hjemme.

En kilde fra politiet fortæller Abka Fitz-Henley, at der er blevet stjålet mange værdifulde ting. 

- Næsten alt, som havde værdi, og som de kunne få fingrene i, er væk. Det ser ud til at være nøje planlagt, siger kilden til Abka Fitz-Henley.

I de seneste år har der desværre været mange historier om fodboldspillere, der har været ofre for hjemmerøveri, mens familiemedlemmer er hjemme. 

Det var bl.a. tilfældet for Pierre-Emerick Aubameyang, der brækkede sin kæbe under et røveri Barcelona, da han ville beskytte sin familie.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED
ANNONCE