Kæmpe milliardbonus: To storklubber scorer kassen på Super League
Real Madrid og FC Barcelona har angiveligt sikret sig en permanent plads i European Super League.
Ligaen har sikret sig 111 milliarder kroner i finansiering fra starten, og af disse kan de to spanske storklubber se frem til en såkaldt modstandsdygtigheds-bonus.
Det skriver den Barcelona-baserede avis Mundo Deportivo.
Bonussen lyder angiveligt på 7,5 milliarder kroner til både FC Barcelona og Real Madrid.
Det vil være med til at løse alle Barcelonas økonomiske problemer, lyder det.
Mundo Deportivo skriver, at UEFA forventer økonomisk støtte fra Qatar og kan svare igen ved at indføre en Super Champions League.
Her kan geopolitik igen blive bragt i spil, da der så vil blive spillet kampe i eksempelvis Saudi-Arabien og USA, skriver avisen.
Super League har inviteret 60 til 80 europæiske storklubber til at deltage i turneringen, som kan blive delt ind i tre ligaer.
To danske klubber er blevet inviteret med i selskabet. Læs mere her.
Derudover har to europæiske storklubber bragt sig på banen og vil gerne være med i den nye turnering. Læs mere her.