Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kæmpe målmandskrise i Bournemouth: Howe er tavs

04.12.2015 Kl. 12:00
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

AFC Bournemouth kan stå uden deres to mest erfarne keepere, når de lørdag møder Chelsea på Stamford Bridge. Den lokale presse i den sydengelske by skriver, at både polske Arthur Boruc og hans udfordrende backup Adam Federici er ude af kampen mod Chelsea.

Udskældte Adam Federici, der har stået på det seneste, skulle have fået en ankelskade i kampen mod Everton sidste weekend. Her blev han udskiftet efter de første 45 minutter og meldes nu ude i nogen tid. Polske medier bakker op om rygterne og skriver, at Boruc skal opereres i knæet og er ude på ubestemt tid. 

Dermed er det totalt uerfarne Ryan Allsop, der kan starte i Bournemouth-målet.

I forvejen får The Cherries' to førstevalg ikke meget ros og Ryan Allsop vil, mildt sagt, være en stor svækkelse. 23-årige Ryan Allsop har kun de 44 minutters Premier League-fodbold i benene, han fik i den vilde 3-3 kamp mod Everton i sidste weekend.

Det var blot tredje gang han var med i truppen i denne sæson og udover den ene kamp i Premier League, så har englænderen kun et par håndfulde kampe i den næstbedste række at trække erfaring på.

Ryan Allsop har mest erfaring fra League One og den bedste islandske række. To ting, der ikke hjælper meget, når man står over for spillere som Willian og Diego Costa.

Bournemouth-manageren Eddie Howe nægtede i dag at kommentere på rygterne og selvom han sagde, at Ryan Allsop ville være en ''udfordret'' mand, hvis han spiller fra start, så sagde en let opgivende Howe, at det ville være bedst hvis han ''ikke udtaler sig om målmandssituationen til weekendens kamp''.

Hvad har Bournemouth så på bænken? Formentlig 18-årige Jordan Holmes, der har lidt international erfaring fra det australske U19-landshold, men ellers aldrig har stået på højere niveau.

 

Annonce