Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kæmpe løncheck: United-spiller kan blive en af de bedst betalte

Af Jeppe Augustsen
29.07.2020 Kl. 19:45
Sky Sports erfarer, at Dean Henderson er i gang med at forhandle en stor kontrakt med Manchester United.

Efter en fremragende sæson med Sheffield United herskes der tvivl om Dean Hendersons fremtid.

Han vender tilbage til Manchester United, men her vogter David De Gea mål, og Dean Henderson har ingen interesse i at være backup på Old Trafford.

Det kunne tyde på, at Ole Gunnar Solskjær vil lade de to målmænd konkurrere om pladsen i målet, da man forhandler med Dean Henderson om en ny kontrakt, selvom han har to år tilbage af sin kontrakt. Det skriver Sky Sports.

Sky Sports erfarer, at de to parter forhandler om en ny femårig kontrakt. Der er angiveligt også tale om en lukrativ kontrakt, da han kan blive en af de bedst betalte målmænd i Europa, hvis han skriver under på aftalen. 

Chelsea holder øje med situationen og er klar til at rykke, hvis han ikke forlænger med Manchester United.

Annonce