Kæmpe kollaps: Viaplay styrtdykker
Det er Viaplay, der skal tændes for, når man skal se Premier League-fodbold.
I længere tid har det dog været offentligt kendt, at det ikke går godt for den nordiske streamingtjeneste.
Efter børsens åbning er selskabets aktier faldet med hele 82 procent. Det melder euroinvestor.
Det oplyses også, at Viaplay har tabt det der svarer til 4,5 milliarder kroner i de første ni måneder af 2023.
Selskabet har dog lavet en redningsplan, som skal få dem ud af krisen. Her vil man udstede fire milliarder aktier til en værdi af 2,6 milliarder kroner.
For nylig har flere danske kommentatorer også meldt ud, at de ikke fortsætter hos selskabet, fordi der skal spares. Læs hvilke kommentatorer her.
Viaplay har i øjeblikket Premier League-rettighederne til og med 2027/28-sæsonen.
Prisen for sportspakken på Viaplay har været stigende i de seneste år, og det vides ikke, om der er endnu en på vej.