Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kæmpe indtægt: Ronaldo kan møde United

Af Morten Jørgensen
16.10.2025 Kl. 14:57

Cristiano Ronaldo og Manchester United kan komme til at stå ansigt til ansigt inden længe igen i en kæmp med mange penge på spil. 

Meldingen fra Manchester Evening News er således, at Manchester United planlægger at arrangere en træningskamp i Saudi Arabien. 

Klubben spiller ikke med i de europæiske turneringer i denne sæson, og det koster på bankkontoen, hvor de kampe er en stor indtægtskilde. 

En træningskamp i Saudi Arabien vil angiveligt kunne indbringe op mod 100 millioner kroner, og modstanderen kan blive Al-Nassr og Cristiano Ronaldo. 

Ronaldo er stadig populær i United-kredse

Det er et opgør, som den tidligere Manchester United-spiller Wes Brown rigtig gerne vil se blive til en realitet. 

– Jeg vil elske at se os spille mod Cristiano, hvis vi møder Al-Nassr i Saudi Arabien. Nogle hold tager på en vinterferie, men det vil være specielt, hvis vi skal spille nogle kampe – særligt hvis det er mod Cristiano. 

– Der er sket mange ting for klubben og Cristiano, siden han forlod klubben, men jeg tror ikke, at der er dårlig stemning fra nogen af parterne. Jeg tror også, at fansene stadig elsker ham. 

– Nu hvor ten Hag er væk, tror jeg, at alt er blevet glemt. Fansene vil vide, at slutningen ikke var god, men selv i sin anden periode scorede han mål. 

– Han var fantastisk, gjorde sit job og blev ved med at score mål. Jeg tror, at en kamp til at sige farvel vil være perfekt, siger Wes Brown ifølge Manchester Evening News. 

Fik du læst?

Chokerende regel på vej til Premier League – nu skal klubberne bestemme

Annonce
Annonce

BREAKING: Chokerende regel på vej i Premier League

Af Morten Jørgensen
16.10.2025 Kl. 08:52

Der går nu meldinger om, at der kan være en banebrydende regel på vej til Premier League allerede i løbet af næste måned. 

Det er Daily Mail, der nu kan rapportere, at Premier League-klubberne skal stemme om ny regel. 

Hvad går det ud på?

Der er tale om et såkaldt lønloft, hvor klubberne vil blive begrænset i forhold til, hvor meget de kan bruge på lønninger. 

Udgifterne til lønningerne vil nemlig blive holdt direkte op mod de beløb, som klubberne modtager i medierettigheder og præmiepenge. 

Jo højere beløb, klubberne får, jo flere penge kan der altså også bruges på lønninger. Dog vil kun være muligt at bruge fem gange så meget som den klub, der slutter sidst. 

Det inkluderer spillerlønninger, trænerlønninger, agenthonorarer og amortiseringer (transferbeløbet spredt ud over kontraktens længde).

Manchester-klubber er imod

Daily Mail rapporterer, at både Manchester United og Manchester City er imod regelændringen, fordi de mener, at det vil ødelægge Premier Leagues status som verdens bedste liga. 

Derudover hedder det sig over, at det kan give stor ballade blandt klubberne i The Championship, fordi det bliver endnu sværere for oprykkerne at overleve i den bedste række. 

For klubberne vil regelændringen kunne sætte store begrænsninger for, hvor mange penge de kan bruge løs af. 

Nu vil tiden vise, om regelændringen bliver stemt igennem. 

Fik du læst?

Så meget tjener Brian Riemer som dansk landstræner

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce