Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kæmpe handel på vej? Chelsea forsøger at kapre klassekeeper

Af Morten Bruun Jørgensen
13.07.2020 Kl. 19:41
Chelsea er ved at forberede en kæmpe handel, der kan sikre klubben en af verdens bedste målmænd.

Chelsea har sat Jan Oblak øverst på klubbens liste over en ny førstemålmand, og The Blues er parat til at tilbyde en spiller samt et stort millionbeløb i bytte for Atlético Madrid-stjernen.

Det skriver The Mirror med avisens førende fodboldjournalist, John Cross, som afsender.

27-årige Jan Oblak har i flere år været regnet som en af verdens absolut bedste målmænd, og da Chelsea er udfordret på positionen, vil klubben nu prøve at lokke ham væk fra Atlético Madrid.

Og i forsøget på det vil London-klubben tilbyde Kepa Arrizabalaga plus en pose penge.

Oblak, som har kontrakt med Atlético Madrid frem til sommeren 2023, har en frikøbsklausul på £120 millioner, men den sum vil Chelsea næppe være villig til at betale, da klubben angiveligt vurderer Oblak til at være under £100 millioner værd.

Den slovenske målmand har siden 2014 spillet for den spanske storklub, og han er er flydende på engelsk, hvilket er et af fem sprog, han mestrer.

Annonce