Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kæmpe FIFA-koks: Forsvarsspiller står til at misse VM

Af Jeppe Augustsen
20.11.2022 Kl. 18:57
Et administrativt koks hos FIFA kan betyde, at forsvarsspiller misser VM-slutrunden.

I de seneste par uger har flere spillere, som stod til at skulle spille VM, blevet skadet og dermed udeladt fra de respektive trupper.

Anderledes er situationen for Ismail Jakobs.

Den 23-årige forsvarsspiller, der til daglig spiller for AS Monaco, har repræsenteret Tyskland for U21-landsholdet, men i september valgte han at skifte til Senegal grundet sine rødder.


Billede: Ismail Jakobs i spil for Tysklands U21-landshold

Tilbage i september spillede han to venskabskampe for Senegal og blev udtaget til den senegalesiske VM-trup – men nu forlyder det, at han ikke kommer med.

RMC Sport beretter, at et administrativt koks hos FIFA betyder, at han endnu ikke har fået gennemført sit landsholdsskifte.

Derfor ser det ud til, at han bliver erstattet af Moussa N'Diaye fra Anderlecht, som fortsat har sin første A-landskamp til gode. 

Senegal indleder VM med en kamp mod Holland, der spilles mandag klokken 17.00.

 

Annonce