Kæmpe fejl sender Thomas Frank ud i stor krise
Thomas Frank har fået en noget ujævn start på tilværelsen hos Tottenham.
Den danske cheftræner har ført klubben fra det nordlige London frem til en aktuel niendeplads i Premier League, ligesom man er nummer 16 i ligafasen i Champions League.
Her led klubben sit første nederlag i denne sæson, da det blev til et 5-3-nederlag på udebane til de forsvarende vindere fra Paris Saint-Germain.
Thomas Frank havde den store luksuriøsitet at kunne bringe både Richarlison og lejesvenden Randal Kolo Muani i spil undervejs i opgøret.
Så heldig har Thomas Frank dog langt fra altid været, når det kommer til tilgængeligheden af hans offensive spillere. Kolo Muani har været ramt af to forskellige skader allerede i denne sæson, ligesom Dominic Solanke har været at finde på lazarettet i fire måneder nu.
Fejlvurdering fra lægestaben giver problemer for Thomas Frank
Og en fejl fra Tottenhams lægestab gjorde, at sidstnævnte alligevel blev inkluderet i klubbens Champions League-trup.
Det skriver Tottenham News nu.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Således vurderede lægestaben, at Solanke ville blive klar til at spille nogle af kampene i ligafasen, og at der blot var tale om en mindre alvorlig ankelskade.
Som følge af den vurdering blev det samtidig besluttet at udelade Mathys Tel fra den 25 mand store trup. Dermed har franskmanden været forvist til tribunen, mens Solanke har været ude med en skade, der i sidste ende har kostet en operation.
Den store fejl fra lægestaben er utvivlsomt med til at have gjort livet for Thomas Frank sværere i Tottenham, da han jo så ikke har kunnet benyttet sig af Tel, der ikke har fejlet noget som helst.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Har imponeret – men kan ikke bruges i Champions League
Faktisk har den franske kantspiller vist glimt af sin kvalitet i Premier League i indeværende sæson, hvor han har scoret i kampe mod Leeds og Manchester United.
Hans evne til at spille på kanten og på den centrale del af banen har også været enormt værdifuldt for Thomas Frank, særligt som følge af klubbens problemer med at skaffe mandskab nok til venstre kant.
Solanke formåede blot at spille 31 minutters fodbold før hans operation i oktober, og det er endnu uvist, hvornår han kan vende tilbage.
Thomas Frank og Tottenham kan sende en ny trupliste ind, når transfervinduet er lukket, og det vil typisk ske i begyndelsen af februar.
Andetsteds er det nu danske Kasper Hjulmand, som snupper overskrifterne. Læs mere her.



















