
I sommeren 2017 købte Chelsea den franske midtbanespiller Tiémoué Bakayoko for omtrent 293 millioner kroner i Monaco, men han skulle hurtigt vise at blive en kæmpe flop i London-klubben.
Mere end fem år senere er den 28-årige midtbanespiller stadig ejet af Chelsea, selvom han har været udlejet til både Napoli, Monaco og nu AC Milan.
Han spiller dog slet ikke i den italienske storklub, hvorfor den lejeaftale kan blive ophævet. Bakayoko vender dog næppe hjem til Chelsea, for der er interesse fra flere klubber i ham.
LÆS OGSÅ: Trænede ikke i dag - Nu vil han til Manchester United
Fabrizio Romano skriver, at den franske storklub Lyon har åbnet forhandlinger i forsøget på at hente Bakayoko, men også Serie A-klubben Cremonese forsøger at slå kløerne i Chelsea-floppet.
Bakayoko har blot spillet 43 kampe for Chelsea, der kan se frem til at tabe stort på franskmanden, som stadig har kontrakt med The Blues frem til sommeren 2024.