Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kæmpe brandert: Liverpool-fan i retten efter mesterskabsfejring

Af Emil Eire Frerk Olsen
29.06.2020 Kl. 13:50
En 19-årig Liverpool fan er havnet i alvorlige problemer efter sin hensynsløse fejring af Liverpools nylige mesterskab.

Der var ikke meget corona-påpasselighed at spore i Liverpools gader, da mesterskabet i sidste uge kom i hus.

Tusindvis af tilhængere fyldte gaderne til fælles fejring, hvor øl, fyrværkeri og romerlys var at se og høre fra enhver lokation i byen.

Sidstnævnte kombination ved vi fra nytår kan ende i alverdens uheld, og det var ingen anden historie for den 19-årige Liverpool-fan Matthew Egglesden, der 'kom til' at gøre skader for over 85.000 kroner på den ikoniske Royal Liver bygning.

Det har sendt Egglesden en tur i retten, erfarer BBC.

Teenageren er sigtet for en række lovovertrædelser, mens anklageren samtidig vifter med et stort erstatningskrav. 

Fyrværkeriet var aftændt ved siden af Royal Liver Building, hvorefter uheldet måtte udredes af brandberedskabet.

Annonce