Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kæmpe bet for Aston Villa: Stjernespiller misser Liverpool-opgør

Af Jeppe Augustsen
09.04.2021 Kl. 10:47
Aston Villa må undvære Jack Grealish til weekendens opgør mod Liverpool.

Aston Villa har i de seneste kampe været uden holdets helt store stjerne, nemlig Jack Grealish.

Der var snak om, at han ville blive klar til mod Fulham i sidste weekend, men sådan gik det ikke.

Dean Smith havde derfor håbet på, at Jack Grealish kunne starte inde mod Liverpool, men nu er Aston Villa-manageren ude med dårligt nyt:

– Jack og jeg var optimistiske om at få ham tilbage før tid, men han har fået et tilbagefald, som vil sende ham et par uger tilbage i sin genoptræning, siger Dean Smith til klubbens hjemmeside.

Dermed forventes det, at det er Trezeguet, Bertrand Traore og Ollie Watkins, der skal udgøre den offensive trio på Anfield.

Annonce