Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kæmpe ballade: David Nielsen tæt på fyring

08.03.2026 Kl. 13:19

Ambitionerne i 1. divisionsklubben AC Horsens er enormt store, men resultaterne har været skuffende, og det kan koste for David Nielsen. 

I forårets første kamp tabte AC Horsens til Esbjerg fB, og det betyder ifølge Bold, at David Nielsen nu blot er et nederlag i mandagens kamp mod Lyngby fra at blive fyret. 

En fyring af den tidligere Superliga-træner, der også selv har en aktiv karriere som spiller bag sig, bunder dog i mere end bare dårlige resultater. 

For i løbet af det seneste lange stykke tid har der været et hav af dårlige historier, som er kommet ud om AC Horsens, hvor der også er ballade på de interne linjer. 

David Nielsen på kant med sportsdirektør

For ifølge mediet er der store uenigheder mellem cheftræneren og sportsdirektør Esben Hansen, som blandt andet ønsker at have indflydelse på, hvilke spillere der bliver sendt på banen. David Nielsen har dog selv udtalt, at alt er i den skønneste orden.

På nuværende tidspunkt er AC Horsens at finde på femtepladsen i den næstbedste række med 29 point efter 19 kampe. 

Der er fire point op til andenpladsen, der giver oprykning til Superligaen, men samtidig er klubben også i fare for slet ikke at havne i top seks. 

For Kolding IF på syvendepladsen er blot tre point efter AC Horsens, der har et gigantisk budget sammenlignet med de øvrige klubber i Betinia Liga. 

Mandag aften kan David Nielsens skæbne i den jyske klub måske være en fyring, og det vil i givet fald heller ikke være den første af slagsen i klubben det seneste stykke tid. 

Her er alt, du skal vide om Jürgen Klopp og Real Madrid.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce