Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kæmpe afsløring: Derfor er Amorim fortid i United

Af Alexander Walther Petersen
06.01.2026 Kl. 09:26

Manchester United har officielt afsluttet samarbejdet med Rúben Amorim efter en skuffende periode på Old Trafford.

Portugiseren blev ansat i slutningen af 2024 med ambitionen om at skabe fornyet fremgang, men resultaterne udeblev.

Amorim stod i spidsen for United i 63 kampe og opnåede en sejrprocent på blot 36,92, der viste sig historisk lav. Tallene blev dermed afgørende for ledelsens beslutning om at trække stikket.

Indtil videre overtager Darren Fletcher ansvaret som midlertidig cheftræner og leder holdet onsdag mod Burnley på Turf Moor.

Han ventes dog ikke at blive en permanent løsning. Ifølge Sky Sports er Crystal Palace-manager Oliver Glasner favorit til jobbet, men også Eddie Howe og Kieran McKenna nævnes blandt kandidaterne frem mod sommeren.

Nu er endnu en detalje i forbindelse med fyringen kommet frem i dagens lys.

Husk at du gennem hele januar kan følge med i Transfer Live, hvor alt om transfers og rygtehistorier bliver dækket minutiøst.

Amorim var utilfreds

Nu beretter Sky Sports, at den tidligere Sporting-boss ikke befandt sig godt i trænerrollen, når han ikke måtte stå for de taktiske dispositioner uden involvering fra højere magter.

Det har i sidste ende ført til en afsked med den engelske storklub.

– Han følte, at han ikke havde fuldstændig frihed til at træffe sine egne taktiske beslutninger, og derfor understregede han, at andre ledende medarbejdere i fodboldafdelingen i Carrington skulle “passe deres arbejde”, lyder det således.

Andetsteds forlyder det, at en spiller har tørnet ud for Liverpool for sidste gang. Læs mere.

Manchester United udpeger Rúben Amorim-afløser.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce