Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kaboul-drøn grundlagde Watford-sejr

31.01.2017 Kl. 21:39
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Watford fik en drømmestart på tirsdagens opgør mod Arsenal, da Younes Kaboul allerede efter 10 minutter sparkede The Hornets i front. Den franske forsvarsspiller sparkede fra 30 meter og selvom Petr Cech var ude i fuld længde, var det ikke nok til at forhindre en scoring. 

Få minutter senere blev ondt værre for Arsenal, da Troy Deeney var først på en ripost og uden de store problemer kunne bringe Watford på 2-0. Efterfølgende faldt kampen i tempo og ingen af de to hold formåede at skabe de store chancer, hvorfor stillingen var 2-0 ved pausen. 

Fra anden halvlegs start satte Arsenal Theo Walcott på banen og den engelske angriber skulle ikke bruge mange minutter på at komme i fokus. Fem minutter inde i anden halvleg fik han nemlig muligheden for at reducere, men englænderen afsluttede svagt. 

Anderledes træfsikkerhed var der over Alex Iwobi, der efter en times spil viste flot teknik. Alexis Sanchez gik til baglinjen og sendte en bold ind i feltet, hvor Alex Iwobi satte foden på bolden og dirigerede den uden om to Watford-forsvarere. 

Arsenal pressede på for en udlignende scoring i slutfasen, men Watford holdt stand og vandt med 2-1. Dermed satte Arsenal vigtige point til i toppen af tabellen, mens Watford efterhånden har skabt sig et hul til nedrykningsstregen. 

Annonce