Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kåring: Her er sommerens hidtil fem bedste signings

Af Jeppe Augustsen
01.01.2022 Kl. 07:00
Vi har givet vores bud på sommerens hidtil fem bedste signings.

Det er altid spændende at se, hvordan sommerens transfer begår sig i deres første tid i de pågældende klubber.

Starten også have en afgørende betydning for deres fremtid, og her er der nogle spillere, som har imponeret mere end andre.

Derfor har vi set nærmere på sommerens transfers, og i vilkårlig rækkefølge har vi udpeget fem sommerens hidtil bedste signings:

Aaron Ramsdale – fra Sheffield United til Arsenal

Der blev rynket lidt på næsen, da Arsenal brugte flere hundrede millioner kroner på Aaron Ramsdale, selvom de allerede have Bernd Leno på målmandsposten. Fans fra Arsenal og andre Premier League-klubber mente dengang, at Mikel Arteta skulle have haft fokus på at bruge midlerne på andre positioner. Nu må kritikerne æde deres egne ord.

Aaron Ramsdale har været fremragende sidste skanse og har reddet adskillige point, og dermed har han også en stor andel i klubbens placering efter en dårlig start på sæsonen. Arsenal ligger på fjerdepladsen med 35 point.

Conor Gallagher – fra Chelsea til Crystal Palace på leje

Han er måske kun på Selhurst Park på lånt tid, da Crystal Palace kun har lejet Conor Gallagher for resten af sæsonen og har ikke indført en købsklausul på ham i lejeaftalen.

Den engelske midtbanespiller har imponeret under Patrick Vieira, hvor det indtil videre er blevet til seks mål og tre assists i 17 kampe, og det må siges at være solide stats som midtbanespiller.

Mon ikke han er til at finde under Thomas Tuchels vinger næste sæson?

Demarai Gray – fra Leverkusen til Everton

Transfermidlerne var trængte for Rafael Benitez i sommer, og derfor måtte han være klog – og det var han med købet af Demarai Gray.

Kantspilleren kostede omkring 15 millioner kroner, og han har været Evertons absolut bedste spiller i denne sæson. 

Med fem mål er han også klubbens topscorer i denne sæson, men det skyldes formentlig også, at Dominic Calvert-Lewin har været ude i det meste af sæsonen.

Emmanuel Dennis – fra Club Brügge til Watford

Det trak ikke store overskrifter, da Watford hentede Emmanuel Dennis i en handel, der kostede The Hornets omkring 30 millioner.

Han har i den grad vist sig at være investeringen værd. Han har allerede været involveret i 13 mål – otte har han scoret selv, og så har han lavet fem assists. 

Fortsætter Emmanuel Dennis sine præstationer, så ender han nok med at blive sommerens bedste indkøb for hele sæsonen.

Jose Sá – fra Olympiakos til Wolverhampton

Jose Sá er gået lidt under radaren.

I sommer erstattede han Rui Patricio i Wolverhampton-målet, og selvom han var en god målmand for Wolves, så har Jose Sá sørget for, at han er savnet blandt klubbens fans.

Det er blevet til nogle meget flotte præstationer, hvor det kun er blevet til 14 indkasserede mål – kun Manchester City og Chelsea har indkasseret færre.

Fortsætter han, så kan Wolverhampton få en rigtig flot placering i denne sæson, hvis offensiven bliver en anelse skarpere.

Annonce