Juventus-stjerne på toppen af ønskelisten hos Manchester United
Kenan Yildiz er på blokken hos Manchester United.
Sådan lyder meldingen mandag aften fra Sky Sport-journalist Florian Plettenberg.
LÆS OGSÅ: Bekymring hos United: Stjerne kan misse Arsenal-brag
– Kenan Yildiz er et af de øverste navne på Manchester Uniteds ønskeliste til den offensive midtbane-position. Klubben er imponeret over hans udvikling og fortsætter med at følge den 19-årige tæt.
– Manchester United holder øje med positionen til sommer. Vi har dog også fået at vide, at Yildiz ikke har planer om at forlade Juventus. Han føler sig godt tilpas i klubben, er publikumsyndling og ønsker også at spille hos Juventus næste sommer. Hans kontrakt gælder frem til 2029, skriver Plettenberg.
Yildiz kan spille på en række positioner i offensiven. Han er højrebenet, men er også komfortabel med sit venstre ben.
Yildiz gled ud af hænderne på Bayern München, da Juventus opsnappede ham i 2022.
Efter et år på reserveholdet – Juventus Next Gen – blev Yildiz rykket op på klubbens førstehold forud for 2023/24-sæsonen.
Yildiz står allerede noteret for 17 A-landskampe for Tyrkiet, og han har et stort potentiale. Det blev til fem optrædener for landsholdet ved sommerens EM-slutrunde i Tyskland, hvor man nåede frem til kvartfinalerne.
Det er dog ikke længe siden, at han forlængede sin kontrakt med Den Gamle Dame fra Torino. Det skete i august, og derfor gælder nu aftalen frem til 2029.
LÆS OGSÅ: Van Nistelrooy afslører sit problem med Leicester-legende
I september i år fik han sin debut i Champions League, hvor han scorede i 3-1-sejren over PSV Eindhoven. Det gjorde ham til klubbens yngste målscorer i turneringen, hvor han dermed slog Alessandro Del Piero.


















