Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Juventus-boss vil ikke udelukke Pogba- og Morata-retur

Af Kalle Thue Gregersen
18.04.2018 Kl. 21:20
Juventus-chef Beppe Marotta er normalt ikke tilhænger af at hente tidligere spillere tilbage, men han erkender, at Paul Pogba og Alvaro Morata kan være undtagelser.

Paul Pogba skiftede i 2016 tilbage til Manchester United fra Juventus, mens Alvaro Morata skiftede fra Real Madrid til Chelsea året efter og blev genforenet med Antonio Conte, som han spillede under i Juventus.

Ingen af spillerne har indfriet deres fulde potentiale endnu i deres respektive klubber, og på rygtebasis spekuleres der i, hvorvidt franskmanden og spanieren vil fortsætte karrieren i England. 

Juventus-boss, Beppe Marotta, vil da heller ikke afvise, at de to spillere har haft deres sidste optræden for Den Gamle Dame. 

– En retur for Pogba eller Morata? Jeg tror ikke på tilbagevendende spillere, men der er undtagelser. De to kan være undtagelsen. Det er to gode drenge, som har efterladt gode minder her. Men historierne som de bringer i Madrid og Manchester er falske, forklarede Marotta til Mediaset Premium

– Vi brugte €90 millioner på Higuain, da Pogba skiftede, og det var ekstraordinært. Men vi har en masse andre i kikkerten udover Pogba og Morata.

En anden Manchester United-spiller, der også bliver rygtet til Juventus, er Matteo Darmian, men Marotta afviser, at de har en aftale på plads med italieneren. 

– Om vi har en aftale på plads med Darmian? Absolut ikke, sluttede Juventus-bossen. 

Annonce