Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Juve eller United? - Rabiot åbner døren for Manchester United-skifte

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.06.2019 Kl. 06:47
Adrien Rabiot fortæller i et interview med Gazzetta dello Sport, at valget umiddelbart står mellem Juventus og Manchester United i øjeblikket.

Juventus har en sublim evne til at hente midtbanespillere på frie transfers, og Adrien Rabiot kan blive den næste i rækken, medmindre den 24-årige franskmand vælger Manchester United i stedet.

Da han kan forlade Parc des Princes på en fri transfer denne sommer, er franskmanden selvfølgelig en eftertragtet herre, men i et nyt interview med Gazzetta dello Sport antyder han, at valget i øjeblikket står mellem Juventus og Manchester United.

– Jeg kan virkelig godt lide Italien. Her er skønt. En krævende sæson venter mig. For Juventus?  Juve har set mig og vi har diskuteret en transfer, men jeg kan ikke sige noget endnu, fortæller Rabiot.

– Manchester United?  Det er det samme som sidste år. Jeg skal træffe et valg. Jeg er på ferie i øjeblikket, men I får det snart at vide.

Franske medier har over flere omgange skrevet, at Rabiot skulle have et særdeles lukrativt tilbud fra Manchester United, men om det er nok til at få franskmanden til at fravælge Juventus, må tiden vise.

Chancen for spilletid hos De Røde Djævle er formentlig større, da den italienske storklub er tætpakket og godt dække ind centralt på banen.

 

 

Annonce