Juve-boss afslører: Skade kostede ham United-skifte
En af sommerens største transfersagaer involverede den dygtige chilenske midtbanemotor Arturo Vidal samt Manchester United, og sommeren over forventede mange, at chileneren til slut ville ende op i rødt.
Arturo Vidal forblev dog Juventus-spiller, trods vedvarende rygter om det modsatte, og nu tager sportsdirektøren hos Juventus, Beppe Marotta, bladet fra munden, og forklarer hvorfor interessen aldrig udviklede sig til mere fra De Røde Djævle.
– Hans skadesproblemer havde indflydelse på hans afgang fra klubben, og selv nu har han stadig ikke de bedste fysiske forudsætninger, forklarede den karismatiske sportsdirektør til det italienske medie TMW.
– Vi havde dog hele tiden haft det standpunkt, at vi gerne ville beholde ham, for vi havde netop fornyet hans kontrakt, afsluttede han.
Den 27-årige midtbanedynamo har gennem en længere periode været plaget af en drilsk knæskade, og har heller ikke i indeværende sæson fået fuld spilletid for Juventus, men rygterne går på, at Manchester United muligvis vil forsøge sig med et nyt bud, når vinterens transfervindue åbner, såfremt knæproblemerne er reduceret.