Arsenal FCAston Villa FCBrentfordBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
13:05:2022 21:18
Jürgen Klopp vil have afskaffet "latterlig" turnering

Jürgen Klopp er i dårligt humør, når han omtaler UEFA, fortæller han.


Liverpool-manager Jürgen Klopp fortæller, at han glædeligt ville ofre præmiepenge for at nå frem til Champions League-finalen - hvis han så til gengæld kunne blive for den "latterlige" Nations League-turnering.
 
Den tyske Liverpool-manager har længe været en aktiv modstander af turneringen, som han føler er unødvendig, og blot tilføjer endnu flere kampe til et i forvejen tætpakket program.
 
Han gjorde også sin mening klar over for UEFA-præsident Aleksandar Ceferin.
 
- Han skrev til mig. Jeg sagde naturligvis, hvad jeg førhen havde sagt; at der skulle være flere billetter til vores fans, siger Klopp med henvisning til, at blot 19.600 ud af de i alt 75.000 billetter til Champions League-finalen på Stade de France i Paris 28. maj er allokeret til Liverpools fans.
 
- 93 procent af pengene går til klubben, og UEFA får kun få euro fra billetsalg, det gav han mig som forklaring. Jeg skrev "OK". Det er en af de situationer, hvor der burde have været flere informationer, før man svarer, og jeg kan ikke konstant være perfekt forberedt, men jeg kan stadig have en holdning, siger han videre.
 
- Grunden til, at jeg ikke er i så godt humør, når jeg taler om UEFA er på grund af Nations League. Jeg mener stadig, at det er en af de mest latterlige idéer i fodboldverdenen.
 
- Vi runder nu en sæson af, hvor vi har spillet mere end 70 kampe. Omkring 63/64 klubkampe og nogle landskampe, som bringer tallet op til 75. Det er helt vildt. Og vi fortsætter med Nations League-kampene.
 
- Jeg fortalte ham, at jeg ville foretrække, om UEFA tog flere penge fra Champions League-turneringen og sparkede Nations League væk igen. Det ville være min foretrukne løsning, og det ville betyde flere billetter til folket. Det er min personlige holdning, siger Klopp på pressemødet.
 
Lørdag skal Liverpool møde Chelsea i FA Cup-finalen i en sæson, hvor man stadig har mulighed for at vinde The Quadruple. Carabao Cuppen er allerede i hus.

SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED
ANNONCE