Jürgen Klopp til United? Her er hans reaktion
Vender Jürgen Klopp tilbage til trænergerningen hos Liverpools største rival?
Efter Manchester Uniteds historisk dårlige Premier League-sæson under Rúben Amorim, så opfordrer den tidligere Arsenal-stjerne Martin Keown nu klubben til at hente Jürgen Klopp.
Keown mener, at storklubben fra Manchester bør hente Klopp, der for et år siden forlod Liverpool som en legende efter at have ført dem til Champions League- og Premier League-titler.
– Jeg forsøger ikke at sensationalisere de. Jeg tror på, at han måske ville gøre et utroligt stykke arbejde der. De har brug for en med mere erfaring end den nuværende manager.
– Hvorfor ikke? Han har gjort det før, siger Keown.
Klopp er nu global fodbolddirektør for Red Bull-koncernen og har tidligere udtalt, at han aldrig vil træne en anden Premier League-klub end Liverpool.
– Det jeg ved helt sikkert er, at jeg aldrig nogensinde vil træne en anden klub i England end Liverpool, 100 procent.
– Det er ikke muligt. Min kærlighed til denne klub, min respekt for folket, er for stor. Jeg kunne aldrig gøre det, lød det fra Klopp ifølge SportBible.
Liverpool har gjort det ganske hæderligt i fraværet af den tyske trænerskikkelse, da Arne Slot førte The Reds til Merseyside-klubbens 20. engelske mesterskab i den seneste sæson.
Samtidigt er det kommet frem, at Bruno Fernandes har fremtiden på plads.
















